Michael Maardt, år 2000
Det er i mange år lykkedes danske forlag at fortælle et eventyr, som lyder sådan:
"Det er dyrt at fremstille bøger og derfor er prisen desværre så høj. Vi gør virkelig, hvad vi kan for at holde priserne nede. Danmark er et lille sprogområde, så derfor kan bogpriserne desværre ikke være så lave som i andre store lande. Vi udfører et stykke moralsk kulturarbejde.
Vi værner om de små, så vi udgiver også de forfattere, som ikke sælger så godt, men de er vigtige for bredden i den store debat, demokrati osv. De store forfattere sælger så meget, at vi har råd til de små. Gyngerne og karussellerne.
Hvad koster det at fremstille en bog på 2-300 sider og hvad tjener forfatter, forlag, distribution og boghandler? Først min baggrund:
April 1993 havde jeg i nogle år beskæftiget mig med computere. De var dengang stort set lige så svære at håndtere som i dag. Dansk computerlitteratur var stort set identisk med et forlag, Teknisk Forlag, som udgav store, tykke og dyre bøger (ca. 1 kr pr. side), som var lige så uforståelige som de håndbøger, der fulgte med computerprogrammerne. PC-brugerne var ret fortabte.
Jeg havde i en periode hjulpet nogle venner med deres PC-problemer og begyndte at skrive nogle sider til dem, så jeg kunne slippe for at gøre og sige det samme, hver gang jeg besøgte dem. Det endte med, at jeg satsede alt, hvad jeg havde (incl. min pension) i et projekt, som ingen andre troede på: jeg ville selv udgive et lille hjælpende skrift, trykke det som hæfte og sælge det for den latterlige lave pris af 28 kroner.
Jeg havde fundet ud af, at trykningen af hæfter var billig. Jeg kunne i 1993 trykke 10.000 hæfter på 64 sider til ca. 2 kr stykket (år 2000 er det 3 kr/stk for de første 10.000, derefter 2 kr/stk).
Hvis indholdet i mit første PC-hæfte skulle være trykt som en gængs computerbog, havde den været på over 100 sider og kostet minimum 128 kr. Teknisk Forlag havde i perioden 1983-1993 næsten monopol på udgivelse af computerlitteratur.
Teknisk Forlag kunne i starten af firserne delvis forsvare prisen på deres bøger med, at det var faglitteratur, men som vi alle ved, er antallet af PC-ejere vokset stærkt de seneste år. Dette betød væsenligt højere salgstal, men forlaget satte ikke prisen ned af den grund efter devisen: 'går den, så går den'. Det gjorde den også, indtil april 1993, hvor jeg udgav mit første hæfte. I en 6 måneders periode var det Danmarks mest solgte 'bog', hvis jeg et øjeblik tillader mig at kalde publikationen en bog.
I foråret 1994 udkom det andet hæfte til 28 kr, og efteråret 1994, hvor jeg havde udgivet 6-7 forskellige PC-hæfter, steg salget drastisk: 50.000 hæfter om måneden. Dette var intet andet end en revolution i forlagsverdenen, og de store forlag i computerbranchen håbede, at det ville gå over. I 6-8 måneder sov de store forlag, prøvede med tyndere og billigere "rigtige" bøger, men et af verdens største computerforlag IDG’s danske afdeling måtte efter flere mislykkede forsøg med noget, der lignede billige bøger, efterligne ideen med en tro kopi af mine hæfter - dog til en noget højere pris.
Teknisk Forlag og Borgens Forlag sov i timen. Først i foråret 1995 reagerede de. Borgen forsøgte med nogle Netto-lignende gul-sorte bøger, mens Teknisk Forlag lavede "rigtige" små bøger af nogenlunde samme størrelse som den originale vare, men til 50 kr.
I løbet af blot et år skiftede markedet radikalt: der sælges nu næsten ingen dansksprogede computerbøger til over 100 kr. Til gengæld findes der et hav af titler blandt hæfter til 20-40 kr og små bøger til 50 kr. Kulturpolitisk set er det mest interessante måske, at mange mennesker, som aldrig ville have drømt om at læse om computere, gik i en boghandel, hvor de måske aldrig havde været før, for at købe litteratur.
Mit løse gæt er, at 30-50.000 bog-uvante mennesker fik en positiv oplevelse ved at læse et hæfte. En del af disse gik til en boghandel og en anden del, som absolut føler sig underlegen i en boghandel, fandt et hæfte i den lokale kiosk.
Pengemæssigt steg omsætningen hos boghandlerne for edb-litteratur kraftigt, måske til det dobbelte, hvilket vil sige, at antallet at solgte publikationer måske steg til det 10-dobbelte. De nuværende mest solgte hæfter koster i snit 5-6 gange mindre end de dyre, tykke bøger. Dette er meget interessant, thi boghandlerne kritiserede mig i begyndelsen af mit projekt for, at de ville tjene færre penge. Det modsatte skete.
Det undrer mig, at ideen med billige hæfter i stedet for bøger ikke er taget op i andre sammenhånge, fx undervisningsmateriale i skolerne. Formålet med projektet KnowWare var at vise, at det kan lade sig gøre at formidle viden meget billigere, end det har været gjort indtil nu.
Prisen på bøger (publikationer). I årevis har vi i perioder diskuteret bogpriser, biblioteker, kultur for folket, forfatternes honorar osv., men een ting har vi aldrig haft på bordet: hvad koster det egentlig at fremstille og udgive bøger.
Når du køber en bog på ca. 300 sider til 275kr, hvem får så pengene? Jeg kører nu baglæns i processen: vi starter med boghandleren, som skal betale moms: 55kr, tilbage er 220kr. Boghandlere tjener 35% eller oftest 40%, altså 88kr. Nu er der 132kr tilbage.
Boghandlere kan altså godt lide dyre bøger, hvis de sælger godt. Hvis Lise Nørgaard, Ib Michael eller Peter Høeg kostede 48 kr, så er boghandlerne ikke så glade - det skulle da lige være, hvis bogen pludselig solgte 5-6 gange så mange som ellers, men ingen ved det, thi ingen har prøvet - før jeg gjorde det. Jeg prøvede med en "smal" bog på 300 sider til 40 kr, hvilket blev en mega-succes.
Næste led i processen er det firma, der distribuerer bøgerne til boghandlerne. Jeg har mødt mange mennesker, der tror, at boghandleren får bøgerne direkte fra forlaget.
Nej, forlaget har deres mange bøger på lager hos en distributør, der tager sig af at levere til boghandlerne. Forlaget betaler distributøren ca. 8-10% af bogens pris, altså ca. 20 kr. Tilbage er nu 112 kr.
En dansk forfatter får i Danmark pr. tradition 15% eller i dette eksempel 33kr. Hvis forfatteren har været død i over 70 år, kan forlaget frit udgive den afdøde forfatters værker. Eksempelvis slipper Gyldendal for forfatterhonorar med deres klassikere til 40kroner.
Nu har vi 79 kr tilbage til forlaget, som skal betale trykkeriet. Produktionsprisen kan svinge afhængig af papirkvalitet, evt. hardcover, farvebilleder osv., men det kigger vi på lidt senere. Vi sætter trykprisen til at svinge mellem 8 og 25 kr og forlaget har i værste fald altså 54kr. i fortjeneste, hvis alle trykte bøger sælges.
Vi tager lige en hurtig beregning af en populær bog til 275 kr, som sælger 30.000 eks: forfatteren tjener 1 million og forlaget har en indtægt på ca. 1,8 millioner. Er du overrasket? Forlaget har vist råd til lidt annoncer, konsulenter osv. Hvis du kender prisen, kan du selv regne tallene ud, hvis bogen sælger rigtig mange, f.eks. 200.000 (jeg kender ikke det nøjagtige tal) som Frøken Smillas fornemmelser... (paperback 98 kr.).
Hvis Peter Høeg får 15% forfatterhonorar, har han på denne ene bogs salg alene i Danmark tjent 2,4 mio, mens forlaget har en indtægt på ca. 3,8 mio.
Vi kunne stille forlagene et interessant spørgsmål: når forlaget ved, at bogen er en succes og førsteoplaget på 3.000 eller 5.000 har tjent omkostningerne hjem, hvorfor sættes prisen så ikke ned, så endnu flere mennesker kunne købe og læse bogen? Der ville stadig være god fortjeneste ved en pris på fx 148 kr, nemlig ca. 35 kr.
Intet forlag har besvaret dette spørgsmål.
En paperback på 3-400 sider koster ved oplag på 10.000 højt vurderet 10 kr stykket, og her ser regnestykket sådan ud, hvis prisen er 98 kr:
Forlag er ikke meget for at fortælle salgstal, kun når de er så store, at de i annoncer har en massepsykologisk virkning: "20.000 mennesker har købt (og måske læst) denne bog - har DU ikke?? osv."
Traditionelt trykker et forlag første oplag i 2 eller 3.000, og her ligger en del af problemet: Forlaget tror ikke, at bogen kan sælge så meget, fordi de aldrig har prøvet at prissætte en bog rigtig lavt. Derfor trykkes ikke så mange, og udsalgsprisen bliver derfor kalkuleret højere. Jeg tager nu eksempel i den bog, jeg udgav 10. nov. 1995: en 300 siders bog. Jeg satsede og trykte i første oplag 5.000 eks., paperback til 8 kr/stk ex. moms hos trykkeriet, som var Nørhaven.
Der er mange led i kæden, før en bog lander hos l�seren: forfatter, forlag, trykkeri, distribution og boghandler. Kun een af disse er umiddelbart ligeglad med bogens pris: trykkeriet. De får en fast pris for trykningen, uanset bogens udsalgspris, men trykkeriet er dog interesseret i en lav udsalgspris, thi det øger salget alt andet lige.
Med de gældende bogpriser ved vi alle, at kun de bedrestillede har råd til at købe de bøger, de ønsker at læse. Mange mennesker køber nogle få bøger om året, og nogle af disse forsøger at låne andre ønskede bøger på biblioteket, men med de sidste års erfaringer med lange ventetider osv. gider stadig flere ikke at forsøge biblioteket. En del bøger bliver ganske enkelt ikke læst af mange, som gerne ville læse dem.
De høje bogpriser sammen med de ringe biblioteksvilkår cementerer et samfund, hvor de rigeste har lettere adgang til viden. Så enkelt er det. Vi ved det, men ingen tør gøre noget ved det.
En anden interessant ting, som de færreste ved: som forlag skal man have lov til at sælge bøger gennem boghandlere. Jeg kan ikke bare sælge bøger til boghandlere uden at have underskrevet en kontrakt, som indeholder 65 paragraffer.
Boghandlerne har yderligere monopol på at sælge bøger, der koster over en såkaldt "frihandelsgrænse", som p.t. er ca. 140 kr. Hvad er dog meningen med dette? Hvorfor må kiosker, Bilka og andre ikke sælge bøger, som koster over 140 kr? (Juli 2010: Dette er i mellemtiden blevet ændret.)
Boghandlerne har beskyttet sig godt mod konkurrence fra andre handlende. Er dette i overensstemmelse med vore sociale moral om at hjælpe de svageste for slet ikke at tale om den frie konkurrence, som normalt glorificeres som midlet, der ofte bringer priserne ned til forbrugernes fordel?
Michael Maardt, år 2000
Copyright © 1995-2023 by Michael Maardt • Drikker du rent vand?