[denne side er en bearbejdet udgave af en del af hæftet Flygt fra Musefælden fra 1997]
Jeg vil kort beskrive et problem, som computerfolk ikke betragter som noget problem. Når et menneske sidder foran en Windows, kan et typisk forløb se sådan ud. Jeg beskriver det med lidt computeragtigt/filosofisk sprog (men sådan tænker programmører). Windows og Stifinder er konstrueret ud fra tanke-baner, der stammer fra sådanne abstrakte overvejelser. Computere og computerprogrammer kan i mange tilfælde ikke fungere, som vi mennesker tænker, så vi må desværre nogle gange vænne os til at tænke i baner som computerpro-gram-mer. Jeg forestiller mig nu vore tanker, når vi vil gøre noget vha Stifinder.
Vi tænker normalt sådan
jeg vil gøre noget med en fil
hvor ligger filen
hvordan får jeg fat i filen
hvordan gør jeg noget med den
Vi gør normalt sådan
navigering (find mappen)
markér objektet (mappe eller fil)
aktion (slet, kopiér, flyt, aktivér (start af et program), definér egenskaber eller andet)
evt. ny navigering
evt. indsæt (af mapper eller filer)
Bemærk rækkefølgen af de forskellige punkter. Computerprogrammer tvinger os til at oversætte vort normale sprog til handlinger ved hjælp af et program. Det væsentlige i denne forbindelse er, at der byttes om på objekt og handling (verbum). Dette er kerneproblemet i al indlæring, når det handler om computere og programmer. Her ligger hunden begravet til det største problem inden for computer-industrien. Computerfolk og specielt programmører har vænnet sig til at TÆNKE som programmer, dvs. de bytter gladeligt om på objekter og handlinger. For dem er det ganske naturligt, at objektet kommer før handlingen.
Vi mennesker tænker normalt primært i handlinger (verber: slette, kopiere, starte et program etc.) og sekundært i objekter og har derved svært ved at forstå, hvorfor vi først skal aktivere et program, gøre noget bestemt i program-met for at få det til at forstå, hvad handlingen drejer sig om. De fleste tænker: "jeg vil bare slette brevet til Smith. Jeg skrev det i går, men det skal ikke bruges mere. Jeg gider ikke se det mere, når jeg vil åbne et andet brev".
Programmører elsker at sætte objekter først, dernæst handlinger. Windows blev med stor ståhej i computer-verdenen lanceret som et objekt-orienteret system. Derfor er der nu et hav af objekter og forståelses-vanskeligheder hos brugerne. Objekterne har egenskaber og vi skal så prøve os frem for at finde de handlinger (verber), som ligger gemt i objekternes egenskaber. Et godt eksempel er forsøget på at skabe en forbindelse til Internettet. Det er det rene helvede. Der er et hav af objekter (ikoner) flere forskellige steder, og det er ikke godt at vide, hvor man skal starte og begynde, men det kender du sikkert, hvis du har prøvet.
Man vil lave et eller andet i et program, men aner ikke, hvordan man får fat i et objekt, der netop udfører den handling, man er ude efter. Programmørerne har placeret handlingerne ved de objekter, som i følge deres tankegang er mest logisk. Ofte passer denne tankegang overhovedet ikke med vores måde at tænke på, og så har vi problemerne.
Har du set et program med en menu, der hedder Slet med underpunkterne: Mappe, Fil, Brev osv. Næ, menuerne er en vild blanding af objekter/navneord (Filer, Funktion, Tabel, Vindue, Hjælp) og verber/handlinger (Rediger, Vis, Indsæt). Dette eksempel er taget fra Word 7. Intet under, at programmerne er svære at hitte rede i. Hvis Microsoft og de andre så i det mindste var konsekvente!
sidste side i Flygt fra musefælden (genvejstaster)
Copyright © 2022-2023 by Michael Maardt. You are on knowware.dk • Contact