Animerede GIF'er
Animerede GIF'er består af flere GIF-filer, der komprimeres til én
fil. Når man indsætter en sådan fil direkte i Publisher og derefter gemmer publikationen,
bliver animationen ødelagt. Du kan imidlertid komme uden om problemet ved at gøre følgende:
- Åbn arbejdskopien af dit Web-sted.
- VælgIndsæt, Billedfil. Indsæt den animerede GIF-fil og placer den det ønskede sted på siden.
- Vælg Filer, Gem Web-sted i mappe.
Publikationen er konverteret, men GIF-filen er ødelagt.
Du gør nu følgende:
- Vælg Indsæt, Billedfil og gå til til den mappe, hvori den originale animerede GIF-fil ligger.
- Marker filen, højreklik og vælg Kopier.
- Gå til din UDGIV mappe (den mappe, hvori du gemte Web-stedet).
- Højreklik et vilkårligt sted i filområdet og vælg Sæt ind.
- Den originale Animerede GIF-fil indsættes i mappen.
- I mappen ligger der i forvejen en række Gif-filer - antallet afhænger af, hvor mange
grafik-objekter, du i alt har indsat i publikationen. Når Publisher konverterer til
Web-sted, gemmes alle de grafik-objekter, du har indsat i publikationen som selvstændige
Gif-filer. De bliver vilkårligt navngivet IMG0.GIF, IMG1.GIF,
IMG2.GIF osv.
- Du skal nu finde den GIF-fil, der indeholder en kopi af den animerede GIF.
- Marker afkrydsningsfeltet Vis fil og scroll billederne
igennem ét efter ét, indtil du finder billedet af den animerede GIF.
- Bemærk filens navn (f.eks. IMG3.GIF).
- Slet pågældende fil.
- Marker den originale animerede Gif-fil, højreklik og vælg Omdøb.
- Omdøb nu filen til det navn, den just slettede GIF-fil havde (f.eks. IMG3.GIF).
- Klik på knappen Annuller.
- Åbn Stifinder, gå til din UDGIV mappe og dobbelklik på index-filen (index.*) og se resultatet i browseren.
Det var det! Nu virker den animerede GIF-fil.
Noter: Du kan ikke teste Web-stedet fra Publisher via funktionen Vis
Web-sted, når du har foretaget ændringer i en HTML-fil efter
konvertering. Ovenstående procedure skal foretages hver gang, du opdaterer dit Web-sted fremover. Den
animerede gif-fil er jo indsat efter konvertering til Web-sted og vil dermed blive slettet,
hver gang du opdaterer Publikationen og gemmer den oven i den foregående i din UDGIV mappe.
Hvis du vil redigere en animeret GIF eller lave dine helt egne animationer, kan du
gøre det via et Animationsprogram.
|
|