Michael Maardt PC siden 1984 • på nettet siden 1990. Her er 420 sider.

Mac OS 8.5/8.6, Karl Antz

64 sider, Pris: 48,- ISBN 87-90785-14-2, udsolgt

Download hele hæftet

Velkommen til Macintosh - et begynderhæfte!! Dette hæfte giver en kort introduktion i de mange muligheder, som Mac'ens styresystem tilbyder. Hvis du aldrig har rørt en computer, er det ikke noget problem: vi lægger ud med de helt elementære ting. Men også hvis du allerede kender noget til computere, og måske ligefrem til Mac'en, vil du finde en hel del, som sikkert er nyt for dig. 

Mac'ens styresystem er lagt an på nysgerrige folk, på mennesker, der gerne leger sig frem til nye arbejdsmuligheder. Hvad enten du har tænkt dig at bruge din Mac til arbejde eller underholdning, til tekstbehandling eller besøg på Internettet, til avanceret billedarbejde eller til at lave din egen musik, kan det lade sig gøre uden de helt store problemer.

I dette hæfte beskrives MacOS 8.5/8.6. Denne systemversion udkom i efteråret 1998 og er den mest brugervenlige og åbne version, som systemet hidtil har kunnet præstere. Men også hvis du har en tidligere version af systemet, vil du her finde hjælp til mange ting.  Mac'ens brugervenlighed betyder, at der under overfladen gemmer sig et hav af ofte aldeles usynlige hjælpeprogrammer. Dette hæfte viser, hvordan du bedst tilpasser Mac'en til dine egne behov.

 

Du er på KnowWare.dkRent drikkevand • 24. Jan. 2017