Michael Maardt PC siden 1984 • på nettet siden 1990. Her er 420 sider.

[denne side er en bearbejdet udgave af en del af hæftet Flygt fra Musefælden fra 1997]

En genvejsfils egenskaber

Lad os se nærmere på en genvejsfil (ikon kendetegnet ved en lille pil nederst til venstre). Jeg markerer en af mine genvejsfiler og trykker Alt+Enter. Jeg viser kun øverste venstre hjørne af dialogboksen.

Dialogboksen viser to såkaldte faneblade. Den ene viser blot nogle generelle informationer, som i dette tilfælde ikke er så vigtige, men vi kan da se, at typen er genvej og vi får også filens størrelse at vide (den er lille).

Du skal have fat i det andet faneblad Genvej. Fingrene væk fra musen! Brug Ctrl+Tab til at skifte mellem fane-blade, ikke kun her, men overalt i Windows.

I de fleste Windows-programmer kan Ctrl+Tab ligeledes bruges til at skifte mellem flere åbne filer.

Under Type får vi at vide, at genvejs-filen peger på en anden fil, som er af typen Program (en fil med efternavnet .EXE). Ved feltet Sti ses, hvor genvejen peger hen. For at fungere kræver visse programmer information om placering af bestemte andre filer. Denne placering kan skrives i feltet Start i.

Brug Tab til at køre rundt blandt felterne. Møder du et felt med flere indbyggede muligheder som ovenstående, hvor der står normalt vindue, bruger du ned-pil og op-pil til at køre gennem mulighederne. Kører du videre med Tab, er den sidst "efterladte" mulighed den valgte.

Nu kommer vi til det, vi ledte efter: Feltet Genvejs-tast. Default står ordet "ingen", fordi genvejsfilen ikke har fået tilknyttet en sådan. Tast et enkelt bogstav, som du ønsker som din husketast for dette program. Du skal lige først tænke på, om andre programmer bruger denne kombination. Jeg har forsøgt i Word 7 at definere en genvej til en funktion i Word, som jeg allerede bruger til en programgenvej. Den går ikke. De genveje, der defineres i flere af ovenstående objektegenskaber har altså højest prioriteret i Windows. Jeg vælger her P. Nu står der Ctrl+Alt+P.

Tab lige et felt videre og brug op-pil og ned-pil til at se de forskellige muligheder for åbning af programmet. Et Normalt Vindue udfylder ikke hele din skærm, hvad et maximeret gør.

Når du er færdig med definitionerne, vælges Anvend og derefter OK. I starten synes jeg, at det var lidt underligt med disse to tilsyneladende ens fungerende knapper, men ved flere dialogbokse er der faktisk forskel. Anvend aktiverer straks definitionerne. OK afslutter accepterende dialogboksen.

De første måneder med Windows lavede jeg denne procedure gentagne gange, slettede gamle genveje, lavede nye, rettede navnene, så de kom i den rækkefølge på Start, som jeg ønskede. Jeg har ikke mere end 6-7 programmer, som startes med Ctrl+Alt+ et bogstav. Andre vigtige programmer starter jeg via de genveje, der er placeret på Start.

Tip: har dit tastatur en AltGr tast (til højre for mellemrumstangenten), kan den erstatte Ctrl+Alt.

De fleste installationsprogrammer skaber diverse genvejsfiler i menusystemet, som udgår fra C:\WINDOWS\MENUEN START. Du kan lave en kopi af en sådan genvejsfil, eller du kan flytte den til et andet sted i menusystemet, som passer dig bedre.

næste side

tr>

Du er på KnowWare.dkRent drikkevand • 24. Jan. 2017