Big Brother, hvem er det ?Facebook, Twitter, Google, eBay, Skype, Apple osv. 08.07.2010 Mit nuværende kendskab til Facebooks politik omkring privatliv gør, at jeg p.t. ikke er begejstret. Jeg er selv på Facebook, men med sparsomme informationer om mig selv. Det kan vist ikke gentages for ofte, specielt over for unge mennesker: Alt hvad du kommunikerer på eller via internettet (Facebook, Twitter, Chat, email, hjemmesider, blogs, forum osv.) er principielt offentligt. Øh, hvad? siger du og protesterer. Chat og email er da sikkert. Ingen andre kan da læse mine emails eller kan de? Alle kommunikationskanaler på nettet kan
hackes. Så tænk dig om, hvad du sender af sted på nettet, ord, billeder, video osv. Orwell advarede om Big Brother, som ville komme i 1984 og troede, at det var en statslig magthaver. "Big Brother is Watching You" passer måske bedre på den viden, som Google, Facebook, eBay, Skype, Amazon og mange andre store internetfirmaer har om os. Michael Maardt |
|
Om hjemmesiden - Kontakt - Sidst opdateret: 25. Jul. 2010